krage

Krage, Sammen med andre kragefugle, fx skaden og ravnen, tillægges kragen næsten udelukkende negativ symbolik: ulykke, krig, død, ensomhed, ondskab. Medvirkende dertil er bl.a. dens sorte farve og dens skrig, kra, kra, der viser, at dens navn er opstået som en lydefterligning. Men den kan også opfattes positivt, eller dens sorte farve kan være opstået ved en “misforståelse”, idet myter flere steder beretter om, at den “oprindelig” var hvid. I Kina er den forbundet med solskiven, og i shinto er den budbringer for guderne. I græsk mytologi er den indviet til Athene og Apollon; en myte fortæller, at den oprindelig var en kongedatter, der efterstræbt af Poseidon skreg om hjælp, hvorefter Athene omskabte hende til en krage, der blev hendes ledsager.

Et bevinget ord lyder “Krage søger mage”, og det findes allerede hos Peder Laale. Det betyder, at man søger sammen med ligesindede. H.C. Andersen fortsætter rimet ud i det absurde eller selvfølgelige: “Krage søger Mage, og det er altid en Krage”. At bo “helt ude, hvor kragerne vender” betyder at bo langt ude på landet. “Kragemål” betyder uforståeligt sprog, men er sikkert opstået ved en fejltagelse efter et skjaldekvad om Kraka, Regnar Lodbrogs dronning.