karneval

Karneval, en forårsfest med processioner og maskeforklædninger, de såkaldte maskerader. I katolsk tradition fejres festen lige før fasten, og ordet “karneval” er blevet tydet som “at fjerne kødet” eller “farvel kød!”. Men det er også muligt, at ordet betyder “skibsvogn” og hentyder til processionsvogne. I de protestantiske lande erstattedes karneval af fastelavnsoptog. Festen har orgiastiske og momentant standsopløsende, næsten anarkistiske ingredienser, som det stadig ses i fx det berømte karneval i Rio, hvori også afroamerikanske ingredienser, fx samba, indgår. I en årrække har karneval også fundet sted, i pinsen, i mere tempererede sammenhænge, fx i København, hvor det træffende er blevet sagt, at københavnersambaen er en rite uden myte. Generelt må det siges, at det netop er ritedelens grødefulde kaos, hvor kosmos ophæves, for siden at gendannes, der er centrum. På mange måder minder karneval om skæmteeventyrets grovkornede og omvendte oprørsverden og om burlesk og grotesk litteraturs tumultscener. Kaoset, tumulten og sensualismen fik både Goethe (Italienische Reise, på grundlag af rejse 1786-88) og H.C. Andersen (bl.a. i romanen Improvisatoren, 1835, kap. 10, og rejsebogen En Digters Bazar, 1842, kap. 17) til nærmest at gå ud af deres gode skind, da de deltog i karneval op ad Corso'en i Rom, for slet ikke at tale om Henrik Stangerups skildringer af karneval i Rio fx i kronik i Politiken 15.4.73. Stangerup strør om sig med de store ord: “Lykke. Sensualisme. Livsglæde. Ekstase.” og angriber den “nordiske splittelse mellem krop og sjæl”: “Gud fri mig vel, hvor aner vi lidt om, hvad erotik vil sige i al det teoretiske hjernespind, vi kalder frigjorthed!” Den svenske visedigter Cornelis Vreeswijk skrev “I Rio de Janeiro”, 1968, i sambatakt, i en romantiseret opfattelse af, at karneval og samba i Rio er et opgør med det etablerede samfund.

Begrebet “karnevalisme” er blevet dannet om disse dionysiske, grænsesprængende sider af tilværelsen (“den folkelige latterkultur”), især som de udfoldes i litteraturen (M. Bakhtins analyser, på dansk Karneval og latterkultur). I dansk litteratur er begrebet karneval bl.a. brugt i Poul Vads roman “Galskabens karneval”, 1981, om “vildt” liv i den danske kunstverden.

Se også fest, rite, kosmos og kaos og maske.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig