hus

Hus, symboliserer menneskets midtpunkt i kosmos og mennesket selv. Helt “naturligt” oversætter vi dør eller port til mund, vinduer til øjne, kælder til underliv eller fødder, trapper og gange til forbindelser eller årer, tag til hovedskal. Det gælder i almindelighed, jævnfør udtrykket: Vis mig en persons hjem, og jeg skal fortælle, hvordan vedkommende er. Men det gælder også kosmologisk-religiøst og dybdepsykologisk. I psykologien er fx drømme om huse tydet som omskrivninger for en selv eller for det arketypiske ophav, moderen og fødslen. I religioner er hele universets struktur ofte gengivet i mindre format i helligdomme, huse og menneskets legeme.

Som eksempel på en symbolik, som er intakt den dag i dag, kan nævnes balinesernes husanlæg, en gruppe huse i ét plan omkring en gårdsplads og et sted til husriter. Deres templer, hvoraf der er mindst tre for hver landsby, symboliserer hver for sig hele kosmos og tilsammen de tre placeringer: det øverste, midterste og nederste. Hver enkelt families hus, der består af flere bygninger, symboliserer ligeledes de tre kosmiske placeringer: Nederst er fx affaldssted og latrin, i midten gårdsplads og husholdning og øverst boligen med sovepladser og opholdssted for familien, med familiens øverste placeret øverst. Boligens struktur svarer til kosmos' indretning, til gudernes bolig og til det enkelte menneskes legeme: Hovedet er det fornemste og er tabu, må ikke berøres, og fx skal en præst altid være placeret, så andre ikke rager op over ham; underkrop og fødder er nederst, urene, svarende til affaldsstedet. Reglerne omkring bevægelse og udstyr i huset er omfattende, på en sådan måde, at alt, hvad man foretager sig i huset, er ritualiseret.

Huset kan være nødtørftigt, en fattig eller eneboers hytte, eller det kan rage op som et palads, en borg eller et slot med tårn. Huset kan være Guds hus eller gudernes bolig (se helligdom) eller det kan være et firmas gigantiske domicil, ofte som skyskraber. Skyskraberen er også symbolsk; den låner af myten om babelstårnet, og fx er Chryslerbygningen i New York formet som en symbolsk syl, en kuppel, der ligner en hjelm, og med masser af bilkølerfigurer indsat i bygningen: Babelstårn, bil, firma, Chrysler selv og anbragt i et himmelstræbende mausoleum.

I dansk skønlitteratur er der markante eksempler på huse. Ole Sarvig belyser modernitetens ensomhed og isolation i sin store digtkreds fra 1943-52 med symbolet “Jeghuset”: “Mennesker er huse / med korsruder. // Alle er vi / huse i byen.” Husene “stirrer blindt mod mine ruder. // Som jeg / mod dem!” Et firma skildret som et hus, der samtidig er kosmos, personlighedsmodellens tre lag og et socialt systems hierarki findes i H.C. Branners novelle “Isaksen”, 1933 (og roman Legetøj, 1935). En række film af Nils Malmros, fx Drenge, 1977, har en magisk evne til at afsøge barndommens hus, eksistentielt og dybdepsykologisk; evnen kan minde om Klaus Rifbjergs, der bl.a. har afsøgt barndommens hus i Huset, 2000, og Camouflage, 1961.

Hus kan ud over bygningen bl.a. bruges om personerne i et hjem, en slægt, fx kongehus, om ballade (“et farligt hus”), wc (“det lille hus”), afvisning (“hus forbi”, oprindelig fra et kortspil).

Hus indgår også i ord som “husbond”, “hustru” (egl. husfrue) og “at husere” (larme).

Se også land og by, ind og ud, feng-shui, kosmos, hjem og dør.