Helt og heltinde, hero(s) og heroine, menneske eller halvgud, der har overvældende styrke, udfører store og mirakuløse bedrifter eller – især for heltindens vedkommende – viser styrke gennem kærlighed. De optræder i myter, fx de græske Jason og Herakles, i sagn, fx GTs Samson, i legender, bl.a. helteskikkelser med religiøst format (helgener), i eventyr og i moderne fantasy og tegneserier (fx Tarzan, Fantomet, Superman, Batman, Harry Potter, Brødrene Løvehjerte).

Det græske ord heros (ofte “fordansket” til hero) dækker oprindelig over gravdyrkelse af mytiske figurer med overmenneskeligt eller halvgudeligt format. En prototype på en helt, der ligger i planet mellem guder og mennesker, er Sigurd Fafnersbane, der besejrer dragen Fafner og – for en tid – vinder guldskatten. Han kan minde om både den rent mytiske ærkeengel Sankt Mikael og om legendens dragedræber Sankt Georg eller Sankt Jørgen. De enkelte lande kan have nationalhelte, i Danmark fx Uffe hin Spage, Niels Ebbesen og Holger Danske, eller heltene kan være knyttet til lokalsamfund – og måske have en historisk baggrund, fx Søren Kanne fra Grenå. Næsten hvert land har sine krigshelte, sine heltemonumenter og sine krønikeskrivere. I Danmark kan nævnes Saxo, der fortæller om en lang række danske sagnhelte: Roar og Helge, Rolf Krake, Bjarke og Starkad; det berømte heltekvad “Bjarkemål” (“Vågner, vågner danske helte”) er en bearbejdning af Saxos latinske digt. Ludvig Holberg fortæller omfattende om Heltes og Heltinders sammenlignende Historier, 1739 og 1745, hvor det klassiske element er dominerende. Decideret fædrelandshistorisk er derimod Ove Mallings Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere, 1777. Fædrelandssange, især fra romantikkens periode, besynger en række danske (krigs)helte, fx Tordenskiold og Niels Juel (“Jeg vil sjunge om en Helt”). Den mest populære danske heltebog er uden tvivl Axel Olriks genfortælling af Danske Heltesagn, 1900. Heltinders kvaliteter viser sig ofte i omsorg, socialt engagement og kærlighed; fx er den toscanske by Luccas helgeninde Santa Zita en tjenestepige, der gennem “snyd” sørgede for, at fattige fik brød.

I folkeeventyr følges gang på gang heltes og heltinders individuationsproces. De rejser ud for at modnes og besejre dæmoner (drager, trolde, omskabelser), vinde en skat og prinsen/prinsessen og det halve kongerige. Deres personlighedsudvikling gives symbolske, arketypiske udtryk, med møder med faste figurer (heks, fe, den gamle kone), fortryllelses- og forvandlingsprocesser osv. Helten kan være stærk og klog, men også overset og ydmyg. Heltindens funktion adskiller sig noget fra helten: Hvis hun er stærk, kan hun få mandhaftige, amazone- eller valkyrietræk; men ofte er hun svag og uskyldig og smuk, som Askepot eller Snehvide. En række kunsteventyr, især helt moderne, bruger eventyrskabelonen til at dreje helten, så han bliver antihelt, uden de sædvanlige kvaliteter og ofte også med en krank skæbne. Mange romaner rummer hovedpersoner, der er konstrueret over heltefiguren, men er nogle skvat, der mangler kontakt med livets “guldskat”. Til gengæld er en række figurer i tegneserier, fx Fantomet, Superman og Batman, superhelte; karakteristisk er det, at de har to sider: dagligdagens og superheltens univers, symboliseret ved bl.a. dragt og flyveevne.

“Den absurde helt” er Albert Camus' betegnelse for sin variant af myten om Sisyfos. Hans Sisyfos gør oprør mod tilværelsens meningsløshed; han er bevidst om det forgæves deri, men i det stadige oprør bemestrer han sin skæbne eller ophæver begrebet skæbne som et grundvilkår.

I hverdagen og virkeligheden opstår heltefigurer; “hverdagens heltinde” kan fx være en kvinde, der livslangt knokler og finder sig i trange kår. En række personer inden for sports- og medieverdenen kan træde ind i heltens mytiske univers, og revolutionære centralfigurer, fx Che, antage religiøs dimension. Halfdan Rasmussens “tosseri” “Noget om helte”, 1954, tager ironisk afstand fra helteidealet med dets oppustede nationalisme og militarisme og forsøger at beskrive den sande danske helts lidenhed i det mindste heltekvad; “helten” er pacifistisk persilledyrker.

På en måde er Jesus en antihelt, hvis svaghed er hans styrke; en gud, der er svag, er et kors for tanken.

Se også nationale symboler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig