Hejre, den lange og slanke storkefugl, der søger sin føde i lavt vand, er primært symbol for vand, sol, stilhed og godt varsel. I det gamle Egypten er den som Benu symbol for morgensolen, lysets skaber, og for genfødsel, måske sammenblandet med fabelfuglen Føniks. I Kina og Japan har den omtrent samme symbolik som tranen. I kristen middelalder er den bl.a. symbol for, at kristne i modsætning til kættere kan undgå livets storme, idet det mentes, at den undgik regn ved at flyve over skyerne. stork.