Ged, “Der gik ged i det”, er et helt nyt udtryk for, at noget er kommet i uorden. Man kan tale om en cykels “gedebukkestyr” og om en mands “gedebukkeskæg”. “At skille fårene fra bukkene” er et udsagn fra Matt. 25, 32-33, som symboliserer dommedags skelnen mellem de frelste og de fortabte. “Han opførte sig som en (gede)buk” betegner en liderlig mand.

Både hungeder og gedebukke kædes ofte sammen med netop liderlighed og frugtbarhed. Om den nordiske frugtbarhedsgudinde Freja hedder det i et eddadigt: “Lysten du tøjte / løber om natten / som med bukke / brunstig ged”. Sammenligningen spiller på, at geden Heidrun står på Valhals tag og spiser af Yggdrasils blade; fra hendes yver kom mjød til de faldne krigere, og om natten løb hun lystent med bukke. Thors vogn blev trukket af de to gedebukke Tandgnost og Tandgrisner, hvorved der skabes lyn og torden – og frugtbarhed; frugtbarhedssymbolikken er også tydelig i en fortælling om, at Thor med sin hammer kan gøre dem levende igen, efter at de er blevet spist. Grovkornet seksualitet lyser ud af en myte, hvor Loke under en konkurrence får gudinden Skade til at le: Han binder et reb om skægget på en gedebuk og den anden ende af rebet om sine testikler, og så skal der rykkes, hvorved han falder i favnen på Skade. I nordisk folketradition er geden forbundet med vinteren, måske stammer skikken med julebukke derfra.

I det norske folkeeventyr om de tre “Bukke Bruse” forhindres bukkene i at gå til sæters – dvs. at leve et frugtbart liv – af en trold ved en bro over en fos, men den store Bukke Bruse stanger trolden, og bukkene bliver så fede, så fede på sæteren, at de næsten ikke orker at gå hjem igen.

Geden var også den indiske gud Agnis ridedyr. I græsk mytologi trækker en ged Dionysos' vogn, og Pan og satyrerne har gedeansigt og bukkeben. Dette udseende genkendes i den middelalderlige djævleopfattelse. Nymfegeden Amalthea var amme for guden Zeus; af dens hud blev et beskyttende skjold fremstillet, og dens mælk blev givet til Zeus i et horn, der er udgangspunkt for forestillingen om et overflødighedshorn.

I den jødiske religion ofredes en såkaldt syndebuk på Forsoningsdagen, som symbol for folkets soning af årets synder. I NT opfattes Jesus som syndebuk, den der ofrer sig for at frelse menneskene.

I en voldsom scene i Par Lagerkvists roman Sibyllen, 1956, bliver sibyllen indviet i selve oraklet i Delfi ved at blive besvangret af en gud i skikkelse af en ramt stinkende gedebuk; siden føder hun en gudesøn, der viser sig at være en tumpe, og som ender med at vandre ud af verden, forsvinde i “himlen” på et højt bjerg. Romanen udnytter frit beretninger fra antikken, af bl.a. Herodot.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig