fjer

Fjer, fjer fra fugle bruges i mange riter som en del af udstyret, især i dragten (som hovedprydelse). Der kan være tale om en symbolsk overføring af fuglens evner til at flyve og jage bytte, hvor deltagerne i riten fx “er” den konkrete fugl, der evt. opfattes som et totemdyr. Det er fx tilfældet med “ørnemændene” i oprindelig australsk religion, der i en kultsang identificerer sig med ørnen, som opfattes som slægtens urfader. Sangen fortæller om, hvordan de bygger en rede, og hvordan der i reden “sidder ørnens unger, mens vinden rejser deres dun”. Endvidere fortælles det, hvordan “vi” jager bytte, kredsende højt i himlens blå; i rite og sang erstatter spydet (som reelt er deres fangstredskab) ørnenes flyveevne og pludselige slåen ned på byttet.

Til shamaners udstyr hører ofte fjer eller fjerdragt; blandt shamaners evner hører det at kunne åndeflyve. Engle kan i ikonografien være udstyret med vinger. I religioner og folkelitteratur er et hyppigt motiv, at guder eller mennesker kan flyve i en magisk fjederham eller forvandle sig til fugle. Det gælder fx nordisk mytologis Freja, der forvandler sig til en falk og i flere myter udlåner hammen til andre guder. I folkevisen lykkes det ikke for “Germand Gladensvend” at undslippe den lede gam, skønt han udstyres med en fjederham.

Ganske særligt er fjer forbundet med indiansk kultur. Også her bruges ørnefjer i en myte og rite om tordenfuglen, der symboliserer lyn og torden og forbindes med den hellige pibe. En stereotyp er det, at antallet af fjer i en hovedprydelse kan fortælle noget om antallet af dræbte fjender. Fjer på hovedet er i billedkunst symbol på Amerika.

Også i vores kultur bruges fjer symbolsk: I en chic damehat, som såkaldt fjerbusk i forbindelse med gallauniform eller i en jægers grønne hat; jagtlykken skal garderes. “En fjer i hatten” er et fast udtryk for noget at kunne være stolt af.

Af andre bevingede ord og faste udtryk kan nævnes “smykke sig med lånte fjer”, der stammer fra en fabel af Æsop med en krage, som pynter sig med påfuglefjer; “en lille fjer kan blive til fem høns” er en metafor for sladder og stammer fra H.C. Andersens eventyr “Det er ganske vist”, 1852; “at plukke eller stække fjerene” bruges om indskrænkede muligheder; “at have en lille fjer på” betyder at være beruset; “at være let som en fjer” eller “at deltage i fjervægt”.

Se også fugle, flyvning og Ikaros.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig