fest

Artikelstart

Fest, markerer et brud på dagligdagens rytme. En fest er enten højtidelig eller munter, og den er knyttet til en enkelt person, fx en rund fødselsdag, eller til et kollektiv, fx en byfest. Fester har ritens treleddede struktur: udskillelse fra hverdagen, selve festen og en tilbagevenden til dagligdagen. Fester er livsfornyende og giver struktur til livet i almindelighed ved fx at gentages med bestemte intervaller.

Fester kan inddeles i en række typer: fester for årstidernes skiften (fx nytårsfester og midsommerfester), for livets faser (fødselsdage, guldbryllup; overgangsriter som fx barnedåb og begravelse), sociale og erhvervsbestemte fester (firmafester, høstfest, vejfest), historisknationale og politiske fester (fx Grundlovsdag, befrielsen, 1. maj) og religiøse fester (jødedommens og kristendommens påske, islams fest ved ramadanens ophør).

En række traditioner og symbolske træk er typiske: festdragt, festmiddag med skåler, sange og taler, dans og musik, en festplads eller -sal, procession, festfyrværkeri, centralt symbol (fx juletræ, sankthansbål) og “festivitas” af forskellig art + naturligvis feststemning.

Betegnelsen “festival” bruges ofte synonymt med fest, men især med den specifikke betydning af “kulturarrangement”, fx Roskilde Festival. Man kan sige: “livet er en fest” eller “det hele var en fest”, “der var fest i gaden” og “hun var til fest og farver”, hvor betydningen er på én gang udvidet og udvandet til “glæde” og “lystighed”.

I Jens Smærup Sørensens roman Mærkedage, 2007, er en række fester generation efter generation i to jyske bondefamilier tematiseret.

: riter, dans, årstider, helligdag, procession, karneval, maske.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig