Fasan, Den oprindelig asiatiske fugl er naturligt indgået i kinesisk og japansk symbolik som bl.a. tegn på lys, velstand og beskyttelse. Den var et sendebud for solgudinden Amaterasu i shinto-myter. Ifølge græsk sagn blev den ført til Grækenland af argonauterne.

Omsat som jagtfugl til europæisk natur er den afgjort et eksotisk element; farverig, klodset og med “gøk-gøk”-skrig og vældige tordendrøn fra dens klappende vinger. I Klaus Rifbjergs digt “Fasan” fra Voliere, 1962, er jegfiguren en fasan, der allerede er på spisebordet og forarges over, at den kamufleres som sig selv med “fjer og det hele” og om lidt skal fortæres af en servietindbunden “smaskebjørn”. Angående Helle Helles novelle “Fasaner”: se agerhøne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig