Fange, Sammen med fangenskab, fangehul og fængsel kan “fange” være symbol på indelukkethed og ikke at være i sit rette element. Hele livet kan opfattes som et fængsel, hvor døden så er befrielsen. Det ses fx i den platoniske kosmologi, hvor sjælen ved fødslen fængsles i et legeme, som den livet igennem længes efter at undslippe. Men også i dele af kristendommen ses denne dualisme mellem jordisk fængsel og døden som udfrielse, fx i Brorsons salmer. I romantikkens digtning er et meget hyppigt rimpar derfor: fængsel og længsel.

I Blichers digtsamling Trækfuglene, 1838, lyder en strofe i digtet “Præludium”, hvor jeget, “Livsfangen”, er en fugl i bur, således:

Tidt ligevel til en Smule Trøst Jeg ud af Fængselet titter; Og sender stundom min Vemodsrøst Med Længsel gjennem mit Gitter.

“At fængsle(s)” kan dog også betyde at være optaget af, betage, fortrylle.

Se også hul, hule, frihed og frelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig