Eksplosion og implosion, en videnskabelig teori går ud på, at Universet er opstået ved en gigantisk eksplosion, Big Bang. Men der er også ejendommelige lommer, sorte huller i Universet, hvor materialer forsvinder, suges ind. Begyndelse og ende kan sammenlignes med eks- og implosion. Kronos æder sine børn. Eksplosionen kan være en inspiration, en fornyelse, ekspressionistens farvedrøn, et brud, men også ødelæggelsen, braget, bomben og den efterfølgende implosive nultime. Implosionen kan være tilbagetrækningen, forsvindingen, et mareridts udtynding af en scene, en malstrøms sug, vand der løber ud af et kar. I kunstens verden er de mærkelige gribedyr, som kendes fra nordisk oldtids dyreornamentik, implosive; de griber i undertiden næsten abstrakt form ind i hinanden, fat i hinanden og i sig selv, som om de vil opsluge hinanden og sig selv. Fabeldyr, slanger, Ouroboros, der som en cirkel bider sig selv i halen; fraktaler, i besættende skønhed, der er ens i udvidelse og formindskelse; blæksprutter, goplers gennemsigtige liv, der ligner ikke-eksistens; fimrende tropismer. Vilh. Hammershøis malerier af stille stuer synes så ladede af en slags tomhedens eller tømthedens metafysik, at de kan virke imploderende. Brug af euforiserende stoffer kan give gysende oplevelser af hallucinerede himle og helveder, eks- og implosioner.