ed, edsaflæggelse

Ed, edsaflæggelse, højtidelig bekræftelse af et givet løfte eller et udsagns rigtighed. Edsaflæggelse under rituelle former har været udbredt og er det til dels stadig i dag. Der kan være tale om en militær faneed, om en domstols vidners ed om at tale sandt og om en civilreligiøs aflæggelse af ed i forbindelse med indsættelse i fx et præsidentembede.

I nordisk religion berettes om edsaflæggelse fx i forbindelse med indstiftelse af fostbroderskab, ved påbegyndelse af en krigshandling eller ved en fredsslutning. Som edsgenstande brugtes bl.a. våben og ringe. En tekst omtaler, at ringen kunne være rødfarvet af offerdyrs blod. Brød man eden, blev man fordrevet og fredløs.

En ed i betydningen “bandeord” rummer oprindelig en forbandelse, et ønske eller en forsikring, der har religiøs betydning og minder om edsaflæggelse. Når man fx sagde: “Gud døde mig!”, var det en slags ed, hvor man ønskede sig selv død, hvis man ikke opførte sig sådan eller sådan. Det kraftfuldt-religiøse er delvist gået af ederne, men for mange og i mange sammenhænge må de stadig karakteriseres som tabu og som bespottelige og blasfemiske. I mange tilfælde bruger man omskrivninger med de såkaldte “reserve-” eller “afholdseder”, fx “for søren” i stedet for “for satan”. Den folkeligt-sproglige opfindsomhed i forbindelse med bandeord er, som det er tilfældet med andre tabuområder (kønsdele, afføring, døden) særdeles veludviklet, hvilket man kan danne sig et indtryk af i såkaldte slangordbøger.

Se også flag og nationale symboler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig