dukker

Dukker, små figurer, som symboliserer mennesker, brugt som legetøj, i teater og som rituel genstand. I voodoo kan dukker symbolisere bestemte mennesker, og ved at skade figuren, fx stikke i den, overføres skaden til mennesket. Hos nordamerikanske indianere, bl.a. hopierne, symboliserer de såkaldte kachinadukker ånder og gives som gaver til børnene. I Japan afholdes der dukkefestivaler for børn i marts og maj.

Dukketeater kan have religiøst udgangspunkt, fx er det indonesiske skygge- eller stangdukkespil wayang inspireret af hinduistisk mytologi. Der er en udviklet tradition for dukketeater overalt i Europa (fx Mester Jakel-teater), også som miniaturer i hjemmene (fx spillede Johan Ludvig Heiberg som barn – og ung – marionetteater for familie og venner og udviklede derigennem sine teaterevner). Men også i Kina og Japan er der højtudviklet, stærkt stiliseret og symbolpræget dukketeater. Som eksempel kan nævnes det japanske bunraku-teater, hvor der til hver af de næsten mandsstore dukker er tre helt synlige dukkeførere; replikkerne siges af en fortæller, og der er musikledsagelse; hvis der fx optræder 6 dukker på scenen på én gang, er der hele 18 sortklædte mænd til at styre dem, men de er så professionelle, at handling og scenebillede ikke forstyrres af dem, de er sorte som selve usynligheden.

Som overført udtryk bruges dukke især om det barnlige eller barnagtigt-lillepigeagtige. Danse, danse dukke min, Dukke Lise, Baby Doll, Barbie. Barbie er blevet i den grad et symbol, at en hel maleriudstilling, i Nice, foråret 2008, var helliget figuren. En særlig dybsindig symbolik er der i Henrik Ibsens skuespil Et dukkehjem, 1879, hvor dukkerne dels er børnene i bankdirektørhjemmet, dels hustruen Nora, der, indtil hun mod slutningen smider lillepigehammen, også er en pyntedukke, et lille dukkebarn i sit eget hjem. I Dorrit Willumsens to bøger, novellerne Modellen Coppelia, 1973, og romanen Programmeret til kærlighed, 1981, skildres kvinderollen som robot- og dukkeagtig, i sidstnævnte skaber pigen Liv en robotdukke, Bianca, til sin mand; han forføres og lever lykkeligt og problemfrit for en stund, men opdager til sidst, at Bianca er for perfekt.

Se også teater, maske, leg og maskiner.