Dryader, i græsk mytologi skovnymfer, unavngivne kvindelige naturguddomme, der bor i træer (drys betyder “træ” eller “eg” på græsk). Det fortælles, at de dør, hvis det træ, de hører til, dør. Dette træk er egnet til (med)følelse og er blevet udnyttet i en række tekster i dansk romantik, fx Paludan-Müllers drama Dryadens Bryllup, 1844, og H.C. Andersens eventyr “Hyldemoer”, 1850.

Se også eg, træ og nymfer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig