DOBBELTGÆNGER R.L. Stevensons roman fra 1886, “Dr. Jekyll and Mr. Hyde” er en fortælling om personlighedsspaltning. Her optræder parret på en samtidig amerikansk teaterplakat.

.

Dobbeltgænger, forestilling i religion og folketro og som litterært motiv om, at et menneske kan have en tro kopi af sig. Dobbeltgængeren hænger sammen med forestillingen om menneskets dobbelthed som bestående af sjæl og legeme, og med den mørke, fortrængte side af menneskets psyke, symboliseret som en arketype: skyggen. En anden parallel er den udbredte folketro på dødninge eller genfærd (genganger, spøgelse).

I mange religioner er der en opfattelse af, at menneskets sjæl under søvn og ekstase kan forlade kroppen og være synlig for andre. I nordisk religion var der fx en tro på fylgjer, følgeånder, der optrådte som udtryk for et menneskes personlighed eller som en slægts beskytter (skytsånd). Som litterær figur tilhører dobbeltgængeren især romantismens optagethed af det “interessante”, den splittede personlighed med de dæmoniske sider. Værker af E.T.A. Hoffmann, A. von Chamiso, R.L. Stevenson og Oscar Wilde danner skole. Men også F. Dostojevski med romanen Dobbeltgængeren, 1846 (et portræt, der rummer både en psykiatrisk og en social side af kontoristen Goljadkins opløsning) og H.C. Andersens dybsindige spaltningseventyr “Skyggen”, 1947 (om en romantisk idealist, der møder den nedrige virkelighed i form af en skygge, der helt overtager ham og udsletter ham) rummer varianter over dobbeltgængertemaet. En moderne variant er Villy Sørensens historie “Duo”, 1955, om en siamesisk tvilling, Duo, der “spaltes” ved en operation og bliver til Du og O; “Duo” spiller bl.a. på, at hvad der gør noget ondt eller hæsligt, er en slags fraspaltningsproces og ikke at ville erkende og fortolke tilværelsens farlige sider. Det farlige bliver farligt ved ikke at blive fortolket.

Mest kendt er motivet sandsynligvis i Stevensons par Dr. Jekyll og Mr. Hyde, 1886, hvor middelalderens optagethed af alkymi får sin moderne dæmoniske laboratorievariant, og hvor den gotiske gyser suppleres af science fiction-træk.

Blandt film kan nævnes K. Kieslowskis Veronikas to liv, 1991, om en kvinde, der lever parallelle liv i Polen og Frankrig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig