de syv dødssynder

De syv dødssynder, også kaldt de syv hovedsynder eller laster, er Suberbia (latin, Hovmod), Invidia (Misundelse), Ira (Vrede), Acedia (Dovenskab), Gula (Frådseri), Avaritia (Griskhed) og Luxuria (Vellyst). I middelalderen blev disse synder betragtet som førende direkte til fortabelse. En barsk og poetisk skildring af synderne og straffene findes i Dantes Guddommelige Komedie, ca. 1310, i anden til fjerde “helvedskreds”.

I lighed med dyderne blev lasterne personificerede. Ofte i skikkelse af mænd eller dyr kæmpede de mod dyderne, der blev fremstillet som kvinder.

I daglig tale kan betydningen af “dødssynd” udvides til fx at betyde at begå en alvorlig fejl.

At man i moderne protestantisk teologi kan bruge begreberne med indsigt, ses i Jan Lindhardts De syv dødssynder, 2001.