Datter og søn, kan bruges i overført betydning om nær relation til fadereller moderskikkelse. Fx er et “datterselskab” et foretagende, der er underordnet et “moderselskab”. “Evas døtre” er alle kvinder, og “Adams sønner” alle mænd. “Jerusalems døtre” eller “Zions døtre” kan i Bibelen betyde hele Jerusalems – eller Israels – befolkning. I udtrykket “Landets store sønner og døtre” betegner sønner og døtre et helt folk. “Sønnen”eller “Guds Søn” kan bruges som egennavn for Jesus, fx i sætningen “i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”. En omdiskuteret skikkelse i Bibelen kaldes “menneskesønnen”, et begreb Jesus tilsyneladende bruger om sig selv. “Naturens Søn” kalder Adam Oehlenschläger den pløjende (bonde) mand, der finder et af guldhornene. De fleste danske efternavne ender på -sen; det betyder “søn”, i vore dage også selvom det er en “datter”. Tidligere brugtes -datter i pigers efternavne, som det fx stadig er tradition i Island.

Se også bror og søster og fader og moder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig