Døgnflue, “Døgnfluen aner ved en blaa Violrand / det Evige”, hedder det poetisk-filosofisk i et digt, “Tordenbygen”, 1912, af Thøger Larsen. Selv den kortestlevende skabning kan pga. intensiteten i sansningen og livslysten smage en bid af evigheden.
Døgnfluer er dels en orden af meget kortlevende insekter, dels et symbol på det flygtige, kortvarige, betydningsløse og modeprægede: En melodi kan være en “døgnflue” eller en “evergreen”; en trend i tiden kan nøjes med at blive en “døgnflue” eller måske udvikle sig til en skelsættende isme.
I H.C. Andersens eventyr “Det gamle Egetræs sidste Drøm”, 1858, modstilles døgnfluens korte, men lyksalige liv med egetræets 365 år; døgnfluen er ligeglad med, om egetræet har tusinder af dage, når den selv blot kan have tusinder af øjeblikke; da alt alligevel skal forgå, er det vel lige så godt at have øjeblikke som at have timer, tænker den.
Se også tid, carpe diem og evighed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.