Bror og søster, Ud over det almindelige slægtskabsforhold kan bror-søster bruges om fx platoniske kærlighedsforhold. En bro(de)r kan fx bruges om en munk eller et andet medlem af en orden, eller om medlemmer af mandsforbund i øvrigt, med indvielsesritualer, der skaber nye “slægtskaber”. De (første) kristne kan kaldes “brødre i Herren”, og i NT synes de kristnes broderskab at have forrang for slægtskab; at blive kristen kan betyde et radikalt opbrud fra slægten. Det evangeliske kirkesamfund herrnhuterne kaldes “brødremenigheden”. I det gamle Norden kunne der indgås fostbroderskab, gennem et ritual hvor de to “brødre” symbolsk blev født på ny af jorden, blandede blod og svor loyalitet, herunder pligt til at hævne hinanden. To eller flere nationer, fx de nordiske, kan kaldes “broderfolk”. Den franske revolution 1789 skabte triaden “Frihed, Lighed, Broderskab”, hvor “broderskab” betød den revolutionære solidaritet. Proletarernes – eller arbejdernes – solidaritet har sin kampsang i “Snart dages det, brødre”. I forbindelse med kvindebevægelsen omkring 1968 skabtes begrebet “søstersolidaritet”. Begrebet “broderpart” bruges om “hovedpart af noget”; opr. i modsætning til den mindre “søsterpart” i forbindelse med arv, en fordeling der stadig findes i muslimsk arvelov. En “drikkebroder” er en person, man hyppigt drikker sammen med; måske oprindelig brugt i forbindelse med rituelle drikkelag omkring broderskab.

I mytologier optræder broderpar, der hyppigt er hinandens modsætninger, fx de romerske Romulus og Remus og de bibelske Kain og Abel, eller er tvillinger. I flere tilfælde ender myternes broderstridigheder med brodermord, fx netop Kain der slår Abel ihjel. Endvidere kan, især i den udifferentierede urtid, i myter optræde et søskendepar, der også er ægtefæller, fx fremgår det, at guden Njord i nordisk religion var gift med sin søster, med hvem han fik Frej og Freja, et søskendepar der nok også levede i blodskam. I øvrigt er incest mellem bror og søster overalt i verden tabu.

I eventyr er tre brødre en stereotyp for en skildring af to overlegne storebrødre og den yngste, oversete og tumpede, der dog har de sande værdier i sig og vinder konkurrencen om skatten eller prinsessen. Hvis der er tale om et broderpar eller to søstre, ses forskelle (gode vs. onde), rivalitet eller i sjældne tilfælde gensidig hjælpsomhed. Bror og søster skildres gerne som næsten symbiotiske samarbejdspartnere på den farlige færd i fx skoven, bl.a. i Grimms “Hans og Grethe”.

Dybdepsykologisk symboliserer søskenderivalitet eller -hjælp hhv. konflikter i jeg-udviklingen eller en uproblematisk hel jeg-dannelse. Tilsvarende kan bror-søster-tekster belyse aspekter af anima-animus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig