bi

Bi, Næsten alle kulturer synes at have forbundet bier med positive egenskaber. Nok kan de være kædet sammen med uheld og død, men oftere symboliserer de netop sjælen, genopstandelsen eller udødeligheden. Oldtidens og middelalderens mennesker kendte intet til biernes rolle som plantebestøvere og mente i øvrigt, at bier kunne opstå spontant; derfor blev de symbol på det jomfruelige, det uberørte. I nutiden er associationen stik modsat: Udtrykket “bierne og blomsterne” bruges ofte i elementær seksualundervisning eller drillende.

Bier opfattes som arbejdsomme og sociale dyr; en bikube symboliserer fælles flid og sparsommelighed, og opsparingen symboliseres af den indsamlede honning, jævnfør det tidligere navn på pengeinstituttet “Sparekassen Bikuben”. I græsk mytologi knytter biers honning dem til guder og til himmelregionen, og deres honning er en udødelighedsføde, “gudernes nektar”. I det gamle Egypten var bien et livgivende symbol og attribut for kongen. I det gamle Grækenland var dronningebien symbol for Demeter, Den Store Moder, og bier optrådte som tjenere i lykkelandet Elysion. Præstinderne i Eleusis-kulten blev kaldt “bierne”.

I kristendommen er bien tit blevet kædet sammen med Jomfru Maria som jomfruelighedssymbol, og bikuben kan symbolisere den kristne menighed. Fortællingen i Dommerbogen 14,8 om, at Samson dræbte en løve, og at bier bosatte sig i dens døde krop og skabte honning, er blevet tydet allegorisk som opstandelsen fra dødsnatten. Bier optræder ofte på gravsten, måske med relation til folketroens overlevering om, at hvis en bi flyver ind i munden på et lig, vågner den døde til live igen. Gravsteder kan også være udformet, så de ligner bikuber.

I faste udtryk optræder bien fx i “flittig som en bi”, “fare op som stukket af en bi”. Bokseren Muhammed Ali sagde, at han “dansede som en sommerfugl og stak som en bi”.

Se også nektar.