bøg

Bøg, bliver i løbet af romantikken Danmarks “nationaltræ”, folkestyrets træ, som afløser for egen, der kan opfattes som enevældens nationaltræ. Bøgeskovens underfuldt lysegrønne udspring og dens kirkeskibsagtigt store højtidsrum var et centrum for den romantiske nationalfølelse og for den panteistiske tanke. Digtere skrev fædrelandssange, hvor bøgeskoven indgik som centralt symbol for dansk natur: “Der er et yndigt Land”, “I Danmark er jeg født”, “Jeg ser de bøgelyse Øer”. Bøgeskoven og dansk natur blev “Frejas Sal”. Malere gjorde også de “gotiske bøgeskovskatedraler” til symboler på kernen i dansk natur, især er der grund til at nævne P.C. Skovgaards “Bøgeskov i Maj”, 1857.

Traditionen med nyudsprungne bøgegrene i kirken til pinsen, at ride “sommer i by” i optog med bøgegrene, at bruge bøgegrene ved processioner ved idrætsstævner og på talerstole på grundlovsdagen, udvikles i og i forlængelse af romantikken. Når studenterne “springer ud”, kører de rundt i vogne, der er pyntet med bøgegrene.

Den tidligere landstræner for det danske foldboldlandshold, Richard Møller Nielsen, kaldtes med en metafor, der udviklede sig til en sportskliché, for “det fynske bøgetræ”.

Se også træ, nationale symboler og eg.