Arabesk, en ornamenteringsform, oprindelig fra maurisk Spanien og især kendt inden for islamisk kunst, med stiliserede, symmetriske og“uendelige” gengivelser af planters blade. I islamisk kunst må der strengt taget ikke findes direkte gengivelser af mennesker og andet liv (se billedforbud), så naturen gives en abstrakt stilisering. Det vævende, evigt-slyngende, gentagende, udsmykkede har givet navn til en musikform, arabesken, fx hos Debussy, og til en titel på Edgar Allan Poes sælsomt slyngede mareridtsfortællinger, Tales of the Grotesque and the Arabesque, 1840.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.