Valhal, det sted i nordisk mytologi, hvor de faldne krigere, einherjerne, kommer. “De Faldnes Hal” ligger i Asgård og er Odins bolig. I Valhal former de faldne krigeres liv sig så paradisisk, som en viking kunne forestille sig det: Hver dag skal man kæmpe på livet løs, men være udødelig, og hver aften beværtes man med flæskesteg og mjød. Valhal har hele 540 rum og gigantiske porte. Nordisk mytologis andet sted for de døde er det dystre Hel; muligvis har der oprindelig blot været ét dødsrige. Skikken med at blive modtaget af dødsrigets repræsentant og indgå en slags bryllup med vedkommende kendes fra begge riger.

Valhalla er titlen på en tegneserie – og en række film – af Peter Madsen, påbegyndt 1979.

Se også død, himmel og helvede og valkyrier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig