Romulus og Remus, et sagnhistorisk tvillingepar, Roms grundlæggere; Romulus' navn hænger sammen med byens navn. De er børn af vestalinden Rea Silva og krigsguden Mars. De blev som spæde sat ud på Tiberen for at skulle dø, men de drev i land og blev ammet af en ulvinde, lupa, før de blev fundet af en fårehyrde. Som voksen grundlagde Romulus Rom på Palatiner-højen d. 27.4.753 f.Kr.; hans held gør broderen skinsyg, men Remus bliver dræbt af Romulus.

Sagnstoffet har en række paralleller: Moses som spæd i sivbåden på Nilen, Kains mord på sin bror Abel, den danske sagnkonge Skjold, der som spæd kommer sejlende til Danmark, sagnet om Roar og Helge.

Se også broder, tvilling og ulv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig