Odysseus

Odysseus, græsk sagnhelt i Homers epos Odysseen fra ca. 700 f.Kr. Hans lange rejse efter et togt til Troja hjem til hustruen Penelope og sønnen Telemachos er blevet et symbol på det at rejse som sådan, livsrejsen, den farefulde færd, med bl.a. ophold i underverdenen og møde med dæmoniske og lokkende skikkelser, frem mod hjemmet og selvrealiseringen. På den måde ligner han fx hovedpersonen eller helten i et eventyr eller en dannelsesroman. I den græske tradition skildres han som en helt med komplekst sind, storladen og modig, men også beregnende og fuld af tricks. En lang række scener hos Homer vil for altid stå prentet som prototypiske og symbolske, fx om nymfen og elskerinden Kalypso, hos faiakerne med prinsessen Nausikaa, i fangenskab hos den enøjede kyklop Polyfemos, hos lotofagerne, hos troldkvinden Kirke, strædet mellem Skylla og Karybdis – og hvordan Odysseus bliver genkendt ved hjemkomsten.

Hans tyve år lange rejse har inspireret en lang række forfattere helt op til nyeste tid. I bogen Fragmenter af rejsens mytologi, 1979, af Mads Thranholm, behandles Odysseus-motivet hos bl.a. Henrik Ibsen (Peer Gynt-figuren), Johannes V. Jensen (hans prosadigte omkring 1906), Max Frisch (Homo Faber), Klaus Rifbjerg (Anna (jeg) Anna) og naturligvis James Joyce (Ulysses). Joyces roman mimer Odysseens forløb i løbet af én dag, 16.6.1904, i Dublin; stærkt står skildringen af forholdet mellem “faderen” Leopold Bloom = Odysseus og “sønnen” Stephen Dedalus = Telemachos; Bloom har mistet sin søn og Stephen sin far, men i bogens løb smelter de på nærmest konsubstantiel vis ind i hinanden – som var de Gud og Sønnen; sønnens navn spiller endvidere på en anden græsk myte om far og søn, Ikaros- eller Minotaurosmyten. Ulysses er den latinske form for Odysseus og er bl.a. brugt i titelfiguren i Holbergs komedie fra 1724 Ulysses von Ithacia. Holberg har også udnyttet rejsetemaet satirisk i det komiske heltedigt Peder Paars, 1720, der travesterer den klassiske helts rejse, især Vergils Æneiden; Peder Paars' vældige helterejse går fra Kalundborg til Århus, men undervejs slås han ud af kurs og strander på Anholt! For øvrigt hedder en samling af Rifbjergs rejseessays selvironisk Odysseus fra Amager, 1981. Odysseus-tema findes også i Jess Ørnsbos Fru P., 2007; første del af Nicolaj Stochholms digte Aldrig mere, 2008, hedder “Færden” og er en jagt på identitet i Odysseus' fodspor.

På den antikke borgklippe i Nice er den nye udsmykning Odysseus-motiver i stenmosaikker, bl.a. på stier og med temaet: “Lykkelig den, der som Odysseus har foretaget en smuk rejse”.

En “odyssé” bruges bredt om en lang, begivenhedsrig rejse eller et tilsvarende forløb.

Se også rejse og helt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig