Mao Zedong, Kinas kommunistiske leder 1949-76. “Formand” Mao, Den Store Rorgænger, var i en periode omkring ungdomsoprøret 1968 et ikon for mange i Vesten for den stadige revolution. Hans ydmyge uniform (jævnfør også betegnelsen maosko), Den Lange March, Kulturrevolutionen, hans legendariske svømmetur over Yangtse-floden og ikke mindst hans “Lille Røde” med slagord og hans digte, gjorde ham til helt. Han ønskede at “bombardere hovedkvarteret”, dvs. aldrig at stille sig tilfreds med magthaverne, at udligne forskellen på håndens og åndens arbejde ved især at understrege bøndernes betydning, og han anvendte udtrykket “papirtiger” om den amerikanske kapitalisme og imperialisme. Dyrkelsen af ham antog religiøse dimensioner, han var “Østens Sol”, der dyrkedes fx ved vældige folkefester. I bl.a. Ebbe Kløvedal Reichs forfatterskab fra tiden omkring 1970 understreges hans betydning; et berømt ungdomsoprørskollektiv hed “Maos Lyst”; hans “Lille Røde” fik efterligninger i bl.a. den danske “Den lille røde for skoleelever”, 1970. Hans stjerne dalede dog brat, da det kom frem, at hans fejlslagne projekter og magtbegær havde kostet måske 70 millioner kinesere livet. Herved blev han placeret på linje med andre brutale diktatorer i historien, fx Hitler og Stalin.

Se også Che, frihed, revolution, politiske ideologiers symboler og tiger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig