Litteraturoversigt
Opslagsbøger og andre værker om symboler.
På dansk findes et antal oversatte og bearbejdede symbolleksika: Gads Symbolleksikon, 1991, er et udvalg af artikler fra et internationalt standardværk af Hans Biedermann, Knaurs Lexikon der Symbole, 1989; Politikens Symbolleksikon, 1994, er en oversættelse af det meget opremsende An Illustrated Encyclopedia of Traditional Symbols af J.C. Cooper, 1978; Sankt Ansgars Forlags Symbolordbog, 2002, er en oversættelse af det spanske, meget alkymistisk og okkult orienterede Diccionario de Symbolos af J.-E. Cirlot. Fra svensk er oversat to værker af F. Dahlby med fokus på kristendommens symbolik: Symboler og tegn i den kristne kunst, 1979, og Symboler i kirkens billedsprog, 1985 (en forkortet udgave af De heliga tecknens hemlighet). Blandt værker skrevet på dansk er der grund til at nævne S. Tito Achens bøger Kroppens symbolik, 1983, Symboler omkring os, 1985, og Symboler – hvad er det?, 1986. I de to sidstnævnte udfolder han henholdsvis ca. 100 symboler i en essayistisk form og skriver en symbolernes europæiske historie. Blandt de internationale standardværker er der endvidere grund til at nævne de gennemsolide Kröners Wörterbuch der Symbolik, 1991, af Manfred Lurker, og The Complete Dictionary of Symbols, 2005, af Jack Tresidder (ed.). På engelsk findes endvidere bl.a. den rigt illustrerede Signs & Symbols, 2008. På fransk findes bl.a. J. Chevalier & A. Cheerbrant, Dictionnaire des Symboles, 1982, D. Colin, Le dictionnaire des symbols, des mythes et des legendes, 2000, og C. Morel, Dictionnaire des symboles, mythes et croyances, 2005. På italiensk findes bl.a. en udgivelse med en overdådighed af (meget små) illustrationer, Dizionario iconografico dei simboli, af Ino Chiesesi, 2000.
Blandt specialværker rager Inge Adriansens grundige Nationale symboler i det danske rige 1830-2000, 1-2, 2003, op. Blandt de mere filosofisk orienterede værker om symboltolkning kan fremhæves Ernst Cassirer, Et essay om mennesket, 1965, K.E.Løgstrup, System og Symbol, 1982, og Jean Baudrillard, L'Echange symbolique et la mort, 1976, og blandt de litterært-kulturhistoriske kan nævnes værker af M. Bakhtin, fx bogen om kronotopen Rum, tid & historie, 2006. Endelig kan henvises til Filosofisk leksikon, red. Knud Michelsen, Søren Harnow Klausen og Gert Posselt, 2008.
Mytologi og religion.
Blandt danske standardværker er Gyldendals Religionshistorie, red. Tim Jensen, Mikael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen, 1994, og Gyldendals Religionsleksikon, red. Finn Stefánsson og Asger Sørensen, 1998. Oversat til dansk findes bl.a. Mytologisk leksikon, af Gerh. Bellinger, 1998, J. Campbell, Det indre verdensbillede og det ydre rum. Metaforen som myte og som religion, 1986/1991, og flere af Mircea Eliades værker, bl.a. De religiøse ideers historie 1-4, 1983-91. Af Eliade kan endvidere anbefales Patterns in Comparative Religion, 1958.
Om sprog og religion (se også under Sprog, semiotik, stilistik) henvises bl.a. til Peter Kemp, Sprogets dimensioner, 1972, K.E. Løgstrup, Vidde og prægnans, Metafysik I, 1976, J. Sløk, Det religiøse sprog, 1981, Lars Sandbeck, Fantasiens Gud, 2006, Svend Bjerg, Den kristne grundfortælling, 1981, og Tro og erfaring, 2006.
Oversigtsværker om enkelte religioner og kulturer: til græsk-romersk Chr. Gorm Tortzen, Antik mytologi, 2004, til nordisk Finn Stefánsson, Gyldendals leksikon om nordisk mytologi, 2005, og til islam Gads leksikon om islam, red. J. Butler og T. Hoffmann, 2008.
Folketro og folkelitteratur.
Det danske standardværk med oplysninger om folketroens figurer er B. Holbek & Iørn Piø, Fabeldyr og sagnfolk, 1967. Standardværket om eventyr er Carsten Høgh, Eventyrleksikon, 1996. Endvidere kan fremhæves Knud Wentzel (red.), Eventyr til tiden, 2004, og Knud Wentzel, Den globale fortælling. Eventyrets virkelighed. Myten og sagnet, 2001, samt Bruno Bettelheim, Eventyrets fortryllelse 1-2, 1991-92.
Kulturhistorie.
En række bøger tager enkelte emner op i en kulturhistorisk sammenhæng, fx om æble, citron, engle, pilgrimsrejse, Det ny Jerusalem, Babel. Der henvises til de enkelte artikler i leksikondelen.
Almindelige opslagsværker.
Der henvises især til det danske standardværk Den Store Danske Encyklopædi, 1-20, 1994-2001, med supplementsbind i 2002 og 2006 og onlineversion fra 2006ff; samt til en mindre fremstilling som Gyldendals Leksikon 1-3, 2002. Disse leksika er fra febr. 2009 gratis tilgængelige på nettet som Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi.
Psykologi.
Blandt opslagsværker på dansk er Psykologisk-pædagogisk ordbog, 1971 (og mange senere udgaver). Også Ole Vedfelt, Drømmenes dimensioner, 2007 (seneste udgave), giver ud fra drømme og deres tydning en komplet oversigt over psykologiens skoler. Af Freud findes på dansk bl.a. Drømmetydning, 1960, og Totem og Tabu, 1983. Af Jung bl.a. Forvandlingens symboler 1-2, 1975, og den rigt illustrerede Mennesket og dets symboler, 1991. Af Erich Fromm kan nævnes Det glemte sprog. En orientering i forståelsen af drømme, eventyr og myter, 1982. Pia Skogemanns bøger Arketyper, 1986, Religion og symbol, 1988, og (red.) Symbol, analyse, virkelighed, 2001, er eksempler på jungiansk inspireret psykoanalyse. Til undervisningsbrug findes bl.a. Birgitte Bech, Religionspsykologi – et grænseland, 1989.
Billedkunst.
En solid leksikalsk fremstilling findes i Lise Funder, Motiver og symboler i europæisk kunst, 2004. Om kristen kunst og symbolik findes de nævnte bøger af F. Dahlby, samt Birgitte Bech, Kristendommens billeder – en symbolverden, 1991. På norsk er udgivet R. Skottene, Kristne symboler. Om ikonoklasme i jødedom, kristendom og islam kan man læse i J. Dalgaard, Billedforbudet, 2006.
Litteratur.
Blandt nyere opslagsværker kan anføres de to bind Dansk forfatterleksikon. Biografier. Værker, red. John Chr. Jørgensen, 2001, Forfatterleksikon. Udenlandsk litteratur 1-2, red. Knud Michelsen, 1999, og Gads litteraturleksikon, red. Henrik Rasmussen, 1999. Instruktiv er også Litteraturens begreber, af Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen, 2004, og de litteraturhistoriske Litteraturens veje, af J. Fibiger og G. Lutken, 1996, og Litteraturhåndbogen, af Ib Fischer Hansen m.fl., 1985 (og senere udg.).
Litteraturen om litterære delemner, der strejfer symboler / billedsprog, er overvældende. Der henvises til de titler, der er anført ved de enkelte artikler i leksikondelen.
Sprog, semiotik, stilistik.
Blandt ordbøgerne rager fx følgende op: Ordbog over det danske Sprog 1-28, 1918-56, og de fire supplementsbind 1992-2001; Den Danske Ordbog 1-6, 2003-05; Pia Jarvad, Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998, 1999; Niels Åge Nielsen, Dansk Etymologisk Ordbog, 1989; Svend Brüel og Niels Åge Nielsen, Fremmedordbog, 1995. Af ordbøger om mere specielle emner kan nævnes Stig Toftgaard Andersen, Talemåder i dansk, 1998, Pia Jarvad, Bevingede Ord, 2006 (grundlagt af T. Vogel-Jørgensen), Politikens Slangordbog, 1993 (grundlagt af Kaj Bom).
Blandt bøger om stilistik og semiotik skal fremhæves Ulla Albeck, Dansk Stilistik, 1939, Keld Gall Jørgensen, Semiotik, 1993, og Stilistik. Håndbog i tekstanalyse, 1996, Per Krogh Hansen & Jørgen Holmgaard (red.), Billedsprog, 1997, Jørgen Dines Johansen & Svend Larsen, Tegn i brug, 1994, Keld Gall Jørgensen (red.), Anvendt semiotik, 1997, samt T. Thellefsen og Bent Sørensen (red.), Livstegn. Encyklopædi semiotik.dk, 2007.
Blandt de udenlandske værker, der ofte ud over en sproglig-litterær tilgang har en mere almen kulturhistorisk vinkel, kan nævnes følgende på dansk: Roland Barthes, Mytologier, 1969, G. Lakoff & M. Johnson, Hverdagens metaforer, 2002, Paul Ricoeur, Sprogfilosofi, 1979, Claude Lévi-Strauss, Den vilde tanke, 1970.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.