Kybele, en oprindelig frygisk frugtbarhedsgudinde, symboliseret ved en sort sten. Hun var centrum i en moder jord-myte, hvor naturens årlige fornyelse og død gennemspilledes i et kultdrama: Hun har en ung elsker, Attis, der svigter hende, og som hævn slår hun ham med vanvid, så han kastrerer sig selv, flygter ud i bjergene og bliver dræbt af et vildsvin. Denne kult blev overført til græsk-romersk sammenhæng, og har paralleller i myte og kult omkring Adonis og Demeter og Persefone.

Se også frugtbarhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig