Johannes Døber, skikkelse fra NT, der i alle evangelier optræder som en præfiguration af Jesus. Han har været leder af en jødisk udbrydersekt, med askese, dåb, omvendelse og doms- og gudsrigesforkyndelse i centrum. Hans virke var i øde områder ved Jordanfloden, hvor han gik rundt i kamelhårsklædning og levede af græshopper og vildhonning. Jesus blev døbt af ham, og det skildres som begyndelsen til Jesu virke. Sandsynligvis var Jesus discipel hos Johannes, men evangelierne skildrer det, som om Johannes er en slags forjættelse om den meget større, der skal komme. Som det var tilfældet med Jesus, ender også Johannes med at blive henrettet; åbenbart var han for farlig for jødernes konge Herodes Antipas, som tog ham til fange: Markus 6, 14 ff. fortæller, at hans brors datter Salome engang dansede så betagende ved hoffet, at kongen lovede hende, hvad hun ønskede sig: “Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad”. Det skete. Det barske motiv er ofte fremstillet i billedkunsten.