Frej og Freja, frugtbarhedsguder i nordisk mytologi, søskendepar og vel også ægtefolk. De er af vanernes æt, men blevet optaget blandt aserne. Begge strutter af frugtbarhed, potens og elskovslyst. Frej fremstilles ofte med vældig fallos, og Freja er en Moder Jordfigur. Frej forelsker sig bl.a. i jættedatteren Gerd, med hvem han ses i scener, der må mime eller være det mytiske forlæg for en rite i forbindelse med helligt bryllup. Freja drilles med at være lystig som “en brunstig ged”. Hendes attributter er bl.a. to katte, som er forspændt hendes vogn, og guldhalsbåndet Brisingamen. Frejs attributter er bl.a. det magiske skib Skidbladner og det lysende ridedyr, galten Gyldenbørste; han er i udpræget grad knyttet sammen med hesten, hvilket også ses i flere sagaer. – Freja er en hyppig figur i romantikkens nordiske digtning. I Oehlenschlägers færdrelandssang “Der er et yndigt Land”, ca. 1819, bruges metaforen “Frejas Sal” om det frugtbare, forsommervelsignede danske landskab.