Elysion, (græsk; på latin Elysium), i græsk og romersk religion de saliges øer, lykkelandet, et paradisisk sted, hvor særligt udvalgte lever evigt. Modsat det mørke dødsrige Hades. I hellenismens tid blev Elysion de frelste sjæles sted. Elysion skildres hos en række antikke digtere og filosoffer: Homer (Odysseen, IV), Platon, Vergil (Æneiden, 6. sang), og senere inden for kristen digtning har forestillingen bl.a. påvirket Dantes Den guddommelige Komedie fra begyndelsen af 1300-tallet.

Adjektivet “elysisk” kan bruges som pendant til “himmelsk” eller “paradisisk”, og i overført betydning kan “Elysium” bruges bredt om fx en idyllisk egn. I Fr. Schillers ode “An die Freude”, 1786, som Beethoven lod indgå i slutningen af sin 9. symfoni, skildres “glæden” i billeder fra Elysion: “Freude, schöner Götterfunken, / Tochter aus Elysium”. Den franske præsidents embedsbolig i Paris hedder Élysée-palæet, og en central avenue i Paris hedder Champs Élysées, “de elysiske marker”.

Se også himmel og helvede og paradis.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig