Elektra

Elektra, kvinde i græsk mytologi og tragediedigtning. Hendes mor, Klytaimnestra, dræber hendes far, Agamemnon, og sammen med sin bror, Orestes, dræber hun derefter moderen. De voldsomme og skæbnetunge begivenheder har inspireret mange digtere sidenhen, fx i skuespil af Eugene O'Neill og Jean-Paul Sartre.

Hun har endvidere givet navn til det omstridte psykoanalytiske begreb, dannet af Jung, elektrakompleks, om datterens binding til faderen og ønske om at “dræbe” moderen, der opfattes som rivalinde. Modsvarende bruges begrebet “ødipuskomplekset” om sønnens binding til moderen og ønske om at “dræbe” faderen.

Se også Ødipus.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig