Balder, gud i nordisk mytologi, søn af Odin og Frigg. Hos Snorre skildres han som en lysende smuk og god gud. Men han er også passiv og kendes især fra myten om hans død for den blinde bror, Høders, skud med en mistelten og for Odins forgæves forsøg på at kalde ham tilbage fra dødsriget. Fortællingen om Balder en en af de mest fremragende i oldtidslitteraturen, fuld af smerte, indsigt og tragik. Selv de udødelige guder dør. Myten er blevet sammenlignet med bl.a. Kristusmyten: den uskyldigt lidende guddom. Balder er gang på gang brugt i dansk litteratur, hos bl.a. Saxo, Johannes Ewald og Adam Oehlenschläger.

Balders Drømme

Balders Drømme, Baldrs Draumar, er et eddadigt på 14 strofer, der består af en dialog mellem den forklædte Odin og en død vølve. Odin maner hende til live med galder for at udfritte hende om Balders skæbne. Balder har onde drømme, og vølven tvinges til at røbe, at man venter på Balder i Hel og endog har dækket op til mjødgilde. Odin ønsker at vide, hvem der skal dræbe Balder, og vølven fortæller, at Hød(er) skal føre det dræbende "højtræ", dvs. misteltenen.

Digtet minder om Vølvens Spådom; også her mangler den ellers alvise Odin viden om de kommende begivenheder, der fører til Ragnarok, og må søge hjælp hos en vølve. Motivet, at Odin drager til underverdenen for at få viden, kendes også fra andre tekster.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig