økse

Økse, symboliserer i mange kulturer og myter magt og autoritet, ofte på linje med fx sværd, hammer og spyd, og den kan ligeledes forbindes med ild, torden (jfr. tordenkilen) og lyn. Det blinkende økseblad kan “naturligt” forbinde den med lynet, det lyn, som man også ser flække skovens træer med et vældigt “hug”. Den er attribut for bl.a. græske Zeus og den indiske ildgud Agni. Evangelisten Matthæus blev halshugget med en økse (eller et sværd), og derfor er den attribut for ham. I det gamle Rom var et myndighedssymbol fasces, et risknippe med en bøddeløkse øverst, som tegn på, at provinsguvernørerne kunne eksekvere dødsstraf. Fasces-symbolet, der brugtes på ny under fascismen, og har givet navn til ideologien. I fremstillingen af Olaf den Hellige ses han ofte med en økse, måske som en parallel til Thor med hammeren, og i Norges statsvåben ses en løve med en økse i forpoterne.

Fra minoisk og etruskisk kultur kendes dobbeltøksen (labrys, et ord der er beslægtet med labyrint). På Kreta blev den brugt som kultsymbol, knyttet sammen med Månen og guddommelig beskyttelse. Amazoner afbildes ofte med en dobbeltøkse. Nogle forskere har kædet amazoneøksen og månesymbolikken sammen med et oprindeligt matriarkat. Dobbeltøksen brugtes i øvrigt som nationalsymbol i det franske Vichystyre under 2. Verdenskrig, med navnet “la francisque”.

Fra nordisk bronzealder er der fund af flere kolossale bronzeøkser, i par, uden tvivl kultiske og ofrede i sø/mose, og forsynet med spiraldekoration, og på helleristninger ses gejle mænd (guder?) i procession med løftede økser, større end mændene, og økser ses også knyttet sammen med skibet som symbol. Tvillingefigurer forekommer en del gange i bronzealderens billedverden, fx også med lurer i par. Helt op i nyeste tid kendes øksen som amulet, fx ved opførelsen af nye huse, hvor man kunne lægge et øksehoved i jorden under byggestenene.

Betegnelsen stridsøkse bruges bl.a. om nordamerikanske indianeres våben (tomahawk), oprindelig snarere en kølle, og anvendes overført (“at begrave stridsøksen”, “grave stridsøksen frem”) om hhv. at bilægge eller påbegynde en konflikt (jævnfør også udtryk som “at være på krigsstien”).

Øksen bruges bl.a. som arbejdsredskab, våben og til slagtning (offer) og henrettelser. Guillotinen kan kaldes en videreudvikling af den. “Øksen ved træets rod” er et symbol for dommedag og stammer fra Matt. 3, 10, hvor Jesus siger, at de træer, der ikke bærer god frugt, skal hugges om. våben.